Frk Stjernevise

Mit lyse sind til trods, har jeg også den indre mørke modpol. Melankoli, tristhed, modløshed og følelsen af, at verden er for overvældende, overmander mig af og til – selv nu som voksen. Hvis presset bliver for stort – uanset om det er indre pres eller udefrakommende, følt eller reelt – slår hjernen fra og går i sort. Følelsen beskrives bedst som, at bevæge sig på gyngende grund over sorte huller. Barndommens tillidsfulde og til tider frygtløse “Hey se mig. Se hvad jeg kan. Uden hænder…” tabes et sted undervejs i udviklingen fra barn til voksen. For nogle mere end andre. Fra barnsben har jegLæs mere →

Smerte. Alle kender til smerte. Det er en del af livet, og vi møder det alle i større eller mindre grad livet igennem. Jeg har fået smerte som kronisk følgesvend. Det er bestemt ikke nogen ønskværdig rejsekammerat, men den er ikke sådan lige til at ryste af sig – tro mig, jeg har forsøgt! Smerten kan mildnes eller provokeres, og hvis dens eksistens ignoreres, stiller den sig istedet som en hindring for min færden eller sørger for at vejen frem ender blindt. Smertens vej er sjældent lys og let, tværtimod. På smertens vej føres jeg nedad – og alligevel hele tiden op af bakke. DetLæs mere →

Hvordan reagerer du,  når livet skifter retning? Går i panik, tager det roligt et skridt ad gangen eller hopper du direkte ud på det dybe vand? For mig afhænger det af situationen – hvorvidt jeg kan se en vej frem eller det er skridt i blinde. Som teenager rejste jeg med rygsæk rundt i New Zealand. Her samlede jeg på oplevelser af den slags, der stadig, her små tyve år senere, kan give mig den der følelse af eventyr og forundring. Fra den smukkeste natur til hitch-hiking og skæve hostels med køjesenge og unge mennesker fra hele verden. “The sky’s the limit”  Bungy Jump arrangørenLæs mere →

Store hjerter, store følelser – selv i små mennesker. “Det er ikke rart at være den mindste, for jeg gør altid alting forkert” hulker den 4-årige ulykkeligt efter at være stukket af fra en scene i familien, som egentlig drejede som om noget helt andet. Jeg kunne dømme hende som dramaqueen, skælde ud eller forklejne hendes følelser og insistere på at komme videre. Men mit hjerte bløder for hende, for jeg ved hun kæmper med følelser af den helt store slags, og jeg gør hvad jeg kan for at hjælpe hende. Lytter, trøster, vugger og fortæller hende igen og igen at hun er elsket præcisLæs mere →

Dagens sidste solstråler glider legende forbi koppens dampende indhold og danner rødligt skær på tekandens blanke overflade. Let røg og den knitrende lyd af røde tunger, der langsomt æder brændet i bålfadet. For lidt siden blev der ristet skumfiduser og spist kammerjunkere, nu er der bare teens varme, ildens knitren og svalernes piben i luften. Der er rødmende æbler på træet og trygge æblekinder i barnesengen efter en magisk dag, hvor livet blev levet let. Jeg puster på den varme te og lader øjnene drikke aftenens skønhed. Med taknemmelighed banker sindet på hjertets dør, og i maven bobler en stille glæde med farven rød.Læs mere →

Idag har været en god dag! En aktiv dag. Os to forældre imellem har vi præsteret en mindre marathon af aktiviteter på denne sommerlørdag. Dagen starter tidligt her i huset – ganske uagtet at gårsdagens familieudflugt til Cirkus Summarum langt overskred den normale Disneyfredag-sengetid! Så kaffe må der til for at forældrene overhovedet kan fungere… Vi har sørget for noget spiseligt til dagens store og små måltider, haft børnene i bad, handlet ind, tryllet i køkkenet og frembragt hjemmelavet rabarbersaft, hjemmebagte burgerboller, tomatboller og muffins, samt syltet rødløg. Haven er blevet tilgodeset med projekter, der bla. involverede en tur inkl trailer til lossepladsen – altLæs mere →

“Der findes en verden i din fantasi, hvor tanker og ønsker kan mødes,   hvor vinger kan føre dig ud i det fri, hvor glæde og lykke kan fødes.”   Holdes sindet åbent, finder både kloge, motiverende ord og inspirationens lette vingestrøg deres vej til os – her er det et lille citat fra Daniels dansk bog, der ramte plet lige i hjertet.Læs mere →

Jeg elsker solsorten! Udseendesmæssigt har den ikke noget at prale af, men for mig er dens hyggelige triller oppe fra hustagene en skattet del af lydsporet til sådan en smuk maj-aften som i aften… Her i forårets fulde flor får den mig ofte til at stoppe op, lytte og nyde øjeblikket. Denne forkærlighed er nok grunden til, at en ganske særlig solsort flere gange har fanget mit blik: Hver dag på vej til skole og børnehave krydser børnene og jeg gennem en lille hyggelig park. Her har vi flere gange observeret en solsort – uden halefjer vel at mærke. Det ser mildest talt pudsigt ud.Læs mere →

Når nogle timer i et forlystelsesland kan gøre næste dags vej ud af sengen til ren og skær brydekamp mellem smerte og vilje. Når det at skulle op at stå synes umenneskeligt, Når resten af dagen må tages kontrolleret og besindigt for ikke at provokere yderligere smerte, Når handling tages ud af et handlingsmenneske, Når udsigten til flere dage som denne synes uundgåelig, Når dagens realiteter slår benene væk under en, trods små daglige landevindinger, Når en hverdag i almindelig forstand synes nærmest uopnåelig, …… da triller frustrationens tårer.Læs mere →

Hvad er definitionen på en ven og hvordan ved man, at man er nogens ven? Altså ikke facebook-ven eller semihyggeligt bekendtskab. Heller ikke tæt kammerat eller bedsteven – der er man som regel ikke i tvivl – men sådan helt reelt og ganske enkelt “ven”? Jeg har det nogen gange som om, jeg ikke helt har forstået spillereglerne for venskab. Denne usikkerhed gør, at jeg først kommer i karambolage med mig selv følelsesmæssigt og dernæst i et socialt dilemma: For hvordan ved man om ens venskab er reelt ønsket, eller om man bare er hende den trælse, der ikke umiddelbart fatter et hint, og derforLæs mere →