Indre storme

tggggggg

Store hjerter, store følelser – selv i små mennesker.

“Det er ikke rart at være den mindste, for jeg gør altid alting forkert” hulker den 4-årige ulykkeligt efter at være stukket af fra en scene i familien, som egentlig drejede som om noget helt andet.

Jeg kunne dømme hende som dramaqueen, skælde ud eller forklejne hendes følelser og insistere på at komme videre. Men mit hjerte bløder for hende, for jeg ved hun kæmper med følelser af den helt store slags, og jeg gør hvad jeg kan for at hjælpe hende. Lytter, trøster, vugger og fortæller hende igen og igen at hun er elsket præcis som hun er – også når hun laver ulykker..

Selv indre storme stilner og kort tid efter klinger hendes latter gennem huset, mens jeg falder i staver over Grisling-citatet der pryder hendes værelse: “Små hjerter kan også føle store ting” . Kan et citat hængt på væggen længe inden den lille fik ord at tale med blive en slags selvopfyldende profeti?

Jeg ryster på hovedet af mine tanker og følger den ældstes kaldende stemme. Han spiller musik. Koncentreret lader han fingrene finde den rette tangent. Roligt og fuldstændigt på gehør. Det er så fint at tårerne finder deres egen vej ud af øjenkrogen og ned på min kind – mon ikke følelser alligevel beror mere på genetik end profeti??

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.