Hvad kan man lære af en solsort på en god dag?

Jeg elsker solsorten!

Udseendesmæssigt har den ikke noget at prale af, men for mig er dens hyggelige triller oppe fra hustagene en skattet del af lydsporet til sådan en smuk maj-aften som i aften…

Her i forårets fulde flor får den mig ofte til at stoppe op, lytte og nyde øjeblikket.

Denne forkærlighed er nok grunden til, at en ganske særlig solsort flere gange har fanget mit blik:
Hver dag på vej til skole og børnehave krydser børnene og jeg gennem en lille hyggelig park.
Her har vi flere gange observeret en solsort – uden halefjer vel at mærke.
Det ser mildest talt pudsigt ud.
Umiddelbart et handicap skulle man jo synes – noget med balancekunst, tyngdekraft etc – men sit pudsige udseende til trods lever den i bedste velgående side om side med de andre solsorte, og lader ikke til at lide nogen nød – den har i hvert fald mindst lige så mange regnorme i næbbet som sidekammeraten.

Og siddende herude på terrassen en mild aften ved solnedgang med solsortens triller i baggrunden går solsortens lektie endelig op for mig: At hverken stækkede vinger, manglende halefjer eller andre skavanker nødvendigvis er ensbetydende med et ringere liv – tværtimod får man måske et rigere liv på den lange bane fordi man har måttet tilegne sig andre evner og finde sin egen vej….

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.