Alle mennesker har et “Breaking Point” – dér, hvor man knækker og ikke kan holde til mere. Mit var en novemberdag i 2016, da jeg ikke kunne få en tid hos lægen. “Er du ok?” spurgte min kollega og så bekymret på mig. “Nej, det er jeg ikke. Jeg kan ikke mere. Jeg tror ikke jeg kommer i næste uge” sagde jeg, tørrede øjnene og fortsatte arbejdet. Ugen efter smed jeg endelig håndklædet i ringen og sygemeldte mig, vel vidende at jeg reelt set vinkede farvel til mit job som blomsterdekoratør og den branche jeg havde boltret mig i gennem mere end 13 år. EtLæs mere →

 Unwritten – Natasha Bedingfield I am unwritten, can’t read my mind, I’m undefined I’m just beginning, the pen’s in my hand, ending unplanned Staring at the blank page before you Open up the dirty window Let the sun illuminate the words that you could not find Reaching for something in the distance So close you can almost taste it Release your inhibitions Feel the rain on your skin No one else can feel it for you Only you can let it in No one else, no one else Can speak the words on your lips Drench yourself in words unspoken Live your life with armsLæs mere →

Nogen gange sker der noget midt i livet, der gør at man må vende bøtten om, sige farvel til det kendte og gå nye veje. Jeg satte mig egentlig til tasterne med det formål at opdatere min profil på LinkedIn. Men en tvivl bliver ved med at rumstere i mit hoved – for hvordan er det lige mit digitale visitkort skal se ud nu? Hvordan skal jeg præsentere mig? Hvordan beskriver jeg bedst hvad jeg kan og hvad jeg gør uden en jobmærkat at sætte på? Hvordan præsenterer man sig bedst, når det gamle ikke længere rækker og det nye endnu ikke har manifesteret sig?Læs mere →

Værdig? Skrækken for at være den de andre ikke gider lege med. For afvisningen. For at være hende, der mænger sig, hvor hun ikke er ønsket. Hende, der bare ikke forstår en slet skjult hentydning. At sidde skrækken overhøring giver den kun mere magt. Derfor må den ses i øjnene. Ses for det, den i virkeligheden er: Tvivl. Tvivlen på ens eget værd. Jeg mærker frygten. Giver modstanden modstand og prøver at mænge mig alligevel. Øver mig i at se modstand som en positiv drivkraft, der skal motivere mig til at presse på trods angsten i mit indre. Prøver at sige til mig selv, atLæs mere →

På kirkegården hersker stilheden. Stilhed af den gode slags. Den der giver plads til roen, eftertænksomheden, sanserne. Solen skimtes mellem træerne og en engel i sneen. Kun den lette lyd af fuglesnak og en stille raslen af fine perleplader lavet af barnehænder og hængt på et træs grene til minde om en savnet. Jeg holder meget af roen på kirkegården. Mine fødder finder gerne deres vej der hen når hovedet trænger til luft. Jeg har ikke nogen kær afdød at besøge eller nogen særlig grund til at komme der – andet end måske lige netop derfor. Eftertanke. Jeg kan godt lide den Orden og SirlighedLæs mere →

“ Mor, kan du ikke vise mig, hvordan man skriver kærlighed skaber magi? Eller nej. Magi skaber kærlighed”? Min datter kommer ind til mig i stuen med papir og blyant i hånden. Med skolestart til sommer og den glidende overgang væk fra børnehavens kendte miljø lige om hjørnet, er hendes horisont blevet udvidet og spørgelysten steget. Hun leger nysgerrigt med tal, ord, bogstaver og meninger, og tilsætter det sit eget krydderimix af fantasi og kreativitet. Så jeg nikker bekræftende – noterer mig det fine filosofiske ordspil. Skriver ordene noget større end jeg plejer og med tydelige blokbogstaver, så det er let for hende at kopiere.Læs mere →

Tænk positivt sige de tænk konstruktivt siger de og det gør jeg Jeg arbejder med positivitet til jeg er ved at segne. For failure is not an option! Eller er det? Vil det virkelig være så slemt? Hvad ville der ske hvis jeg lagde mig fladt ned for kendsgerningerne et øjeblik? Hvad nu hvis det rent faktisk gav mig en ny vinkel til at komme op igen, komme videre? Når livets vej er svært fremkommelig kan man blive så fokuseret på at komme helskindet igennem, at man glemmer at se op, mister udsynet og ikke ser andre muligheder på sin vej. Den fælde falder jegLæs mere →

Halløj der. Ja lige præcis – dig. Kunne jeg friste med et lille tanke-eksperiment? Et lille eksperiment der hverken gør ondt eller tager lang tid. Når du nu alligevel sidder her ved skærmen. Du kan gøre det som en lille overspringshandling eller en velfortjent pause fra arbejdet. Det er et ganske ufarligt eksperiment, der måske kan sætte livet lidt i perspektiv, hvis du altså er en voksen i den arbejdsdygtige alder, og vel at mærke i arbejde. Lad os sige, at du her til aften går i seng vel vidende, at med den nye dags komme, vil du ikke længere kunne arbejde med det duLæs mere →

Det er fredag aften i den bedste sendetid. Mand og børn skal til at se Disney og spise fredagsnolder. Jeg derimod tager noget smertestillende, en varmepude, og går i seng med en værkende krop drænet for energi. Og så sker det, der uværgerligt må ske når man har et barn med en følelsesmæssig radar som vores yngste. Hun blive utryg og græder, fordi jeg siger godnat før tid – men hun afledes heldigvis af aftenens planlagte søde fornøjelser. I soveværelset gør varmepudens lune og pillernes virkning deres til, at jeg kan slappe tilstrækkeligt af og falde i søvn. Jeg vågner igen ved at yngsten kommerLæs mere →

At turde. Der er én ting jeg er ved at lære i den process det er at gå fra job til sygemeldt – og videre fra sygemeldt til jobsøgende, alt imens man prøver at genopfinde sig selv – det er at være modig. Ikke nødvendigvis sådan heroisk heltmodig – mere sådan lidt hverdags modig. En lille smule mod hver dag. Som et ekstra skud vitamin for at forebygge tilbagefald og undgå almen stagnation. Når jeg bokser med at ændre adfærd og turde gå nye stier, teamer jeg op med Mod og Viljestyrke. Disse to allierede hjælper mig, når jeg trodser fysiske begrænsninger. Når jeg stårLæs mere →