Tanketømning.
15 minutters skrivning for at tømme hovedet, rydde op i tankerodet og give roen mere plads.
Gerne på daglig basis, men who am I kidding?
Det får jeg jo ikke gjort…
Til gengæld afgiver popcornhjernen nogle dage flere omgange popcorn, så jeg tænker det går lige op i den sidste ende – pointen er ”bare” at holde fast i skriveriet og kreativiteten, ved at give tankerne et spark ud af døren med jævne mellemrum.
Idéen er tyvstjålet af en kreativ artsfælles idé om det hun kalder ”Det kreative kvarter”.
Nu har jeg jo ikke ligefrem problemer med at vække min indre krea-løve – tværtimod har jeg af og til brug for at skrue lidt ned for krea-hjernens konstante bombardement af idé-popcorn, så jeg adopterede idéen, men omdøbte mine 15 minutter til
Tanketømmeren
Nogle gange er det noget værre vås, der virkelig bare er til for at tømme hjernen – men andre gange opstår der noget næsten magisk, der midt i tankemylderet. Noget der får kuglepennen til at flyve hen over papiret med hånden halsende efter sig som en stenograf for at følge med tankestregerne.
Sådan var det i dag.
Jeg gav lods og ordene kom væltende, som om de havde ligget på lur bag Corona-dagligdagens trummerum.
Som en meditation i sig selv
Tanketømning er lidt som at vande.
Tøm vandkanden.
Hæld langsomt eller hurtigt.
Du bestemmer selv.
Ubevidst tager du hensyn til det, der vil ud
og det, der skal vandes.
Se vandet flyde fra vandkanden. Se det nære den tørre jord.
Give liv med sine dråber.
Se dråberne falde,
lægge sig på bladene, for derefter at trille langs bladenes midterribbe
ned på jorden.
Se mulden tage imod vandet og forene det med plantens rødder.
Forestil dig, hvordan de nærende dråber optages af planten
og transporteres ud i alle celler.
Mærk plantens åndedrag,
se vandet forvandles til damp og stige til vejrs.
Dampen optages af luften og vender tilbage som dråber fra regntunge skyer. Cyklisk.
Vi bevæger os i cirkler, præcis som alt andet i naturen.
At vi bevæger os lineært, er blot en illusion, vi har skabt,
og med vores insisteren på at følge det lineære,
bevæger vi os længere og længere væk fra os selv og vores natur.
Vi er natur. Vi er kød og blod, og vand.
Se vandet løbe.
Se vandet falde.
Se vandet nedbryde
og se det genopbygge.
At vande, at så, at gøde – cirkulært.
Cirkler og vand. Vand i cirkler.
Slut din cirkel, luk din ring, find din boble.
Din boble er dig, uperfekt svævende som en sæbeboble
skabt af vand – vandskabt.
Perfekt runde bobler findes ikke,
levende er kun de frit svævende, formskiftende.
Fleksible – men hele.
Alligevel brister vi alle til sidst.
Men rejsen er umagen værd.
Rejsen er at se livets farver i boblen,
svæve og lade sig føre,
følge det vi er skabt til.
Som sæbebobler er vi skabt til at svæve og briste,
men også vi skaber glæde alene i kraft af vores eksistens og opdrift.
Se op, se boblen.
Se ned, se vandet.
Se ud, se livet.
Livet kalder i hver boble, hver dråbe, hver bølge og hver stråle af vand.
Når kanden er tom fyldes den igen, og giver liv til de spirer du sår, vander og værner om.