“Det er i faldet du får dine vinger”

Alle mennesker har et “Breaking Point” – dér, hvor man knækker og ikke kan holde til mere.

Mit var en novemberdag i 2016, da jeg ikke kunne få en tid hos lægen.
“Er du ok?” spurgte min kollega og så bekymret på mig.
“Nej, det er jeg ikke. Jeg kan ikke mere. Jeg tror ikke jeg kommer i næste uge” sagde jeg, tørrede øjnene og fortsatte arbejdet.
Ugen efter smed jeg endelig håndklædet i ringen og sygemeldte mig, vel vidende at jeg reelt set vinkede farvel til mit job som blomsterdekoratør og den branche jeg havde boltret mig i gennem mere end 13 år.

Et par måneder forud for dette havde jeg fået konstateret discusprolaps, slidgigt og degenerering af knogler i nakken. Men jeg knoklede ufortrødent videre, fordi jeg ikke kunne overskue konsekvensen af at stoppe op. Inderst inde vidste jeg nemlig godt, at det ville betyde et endegyldigt farvel til blomsterfaget – et fag jeg brændte for og var super god til…
Men mit erhverv fik mig bogstaveligt talt ned med nakken – mange års skønt og kreativt, men også fysisk krævende arbejde sled på kroppen.

Gearskiftet ved sygemeldingen og kampen for at komme på benene igen, har givet mig mange hovedbrud. Der er tænkt tanker af de helt store. Vendt og drejet. Og spekuleret over hvilke kvalifikationer jeg har med mig i rygsækken og hvad de kan omformes til.

Jeg har altid været kreativ og skabende, og på min pilgrimsfærd har jeg erkendt, at når jeg ikke passer på mig selv, svinder kreativiteten ind og jeg mister noget af mig selv.
Heldigvis har jeg efterhånden lært at min sårbarhed også er min styrke.
Jeg nægter simpelthen at gå helt op i limningen selvom jeg befinder mig et sårbart sted.
Som en anden tippedukke kommer jeg altid på benene igen og går videre – lige nu er vejen bare det mere udfordrende, men ved at bruge kreativiteten som en slags kompas, lysner det forude.

Min styrke og min drivkraft er altså kreativitet. Det at skabe og formidle.
Føde ideér og føre dem videre ud i verden.
Håndværker er jeg helt ind til benet – både som formgiver, dekoratør, ordkløver og fremtidssøgende – jeg vil kunne mit håndværk, være god til, og stolt af det, jeg gør.
Min tilgang til at lære nyt, er at lære det fra bunden. Jeg beundrer kvalitet og det, der er lavet med hjerte og omhu.
Åbenhed, handlekraft og viljen til at udvikle mig og lære nyt, hjælper mig videre, når der er bump på vejen.

Det er lidt af en rejse jeg har været på– både fysisk og psykisk – mod noget jeg endnu ikke helt ved hvad er, men som ligger og glimter lokkende lige udenfor mit synsfelt, der hvor man endnu fornemmer mere end ved.
Det er blevet til en process, hvor noget nyt skal skabes ved at lege med elementerne fra det gamle – upcycling i ordets bedste forstand.

Skabertrangen, håndværket og æstetikken fra blomsternes og keramikkens verden, fabuleres der videre på med ord og historier. Historier om hverdagen.

At forskønne hverdagen
Så enkelt kan det siges.

Det er hverdagen jeg ønsker at berige. For det er i hverdagen vores liv leves.
Ikke det glamorøse instaliv eller det lette ferieliv, men det virkelige liv. Med op og nedture, kodakmoments, babybleer og flossede negle.

Jeg ønsker at skabe skønhed og magiske vinduer. Små åndehuller i det kaos vi kalder liv.

2 kommentarer

    1. Author

      Tusind tak Rikke 🙂

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.