Når talestrømmen forstummer, tankespinderiet stopper og hjertet får plads, dukker poetiske billeder frem – de har været der hele tiden, i baggrunden, ventende på Øjeblikkets stilhed:
Brystkassen åbnes af ivrige hænder, som var det skabslåger, der klappes op på vid gab.
Ud flagrer massevis af hvide duer. Basker lystigt med vingerne opad og ud i det fri.
Kun en enkelt sidder et øjeblik roligt afventende på tærsklen, inden den også spreder vingerne og flyver ud i verden….