Hej Verden!

“Work in progress”
Tankespind og flyvske skriblerier har altid været en del af mit liv – istedet for at ende i kommodeskuffen som de plejer, får de nu lov at flyve ud i verden via denne blog, der er tænkt som et kreativt outlet for en kreafugl med stækkede vinger… 

“Det er ok at lade sig slå ud af livets omstændigheder engang imellem, bare man evner at samle sig op igen og leve videre – nu både klogere og stærkere” 

At blive dømt ude i en periode af sit liv kan resultere i mangt og meget afhængigt af hvem man er.
For mig har min krops fysiske begrænsninger resulteret i, at jeg har måttet vinke farvel til et job og et fag, som jeg var meget glad for. Det har været en lang og svær process, som har sat gang i en rasende indre rengøring, der nok ikke stopper sådan lige foreløbig – for hvordan kommer man videre herfra?
Det er lidt som at skulle rejse sig som Fugl Fønix af asken og (gen)opfinde sig selv..

Jeg starter med kreativiteten: I en hverdag, hvor der tit går banan og leverpostej i den, vil jeg prøve at fastholde lidt af barndommens magi, ved at insistere på, at leve mit liv kreativt.
Kreativitet er for mig lig med et lille stykke kærlighed.
Jeg kan godt lide hverdagen og tanken om at gøre hver dag til noget særligt – ikke nødvendigvis fyldt med pomp og pragt, bare sådan lidt hverdags magisk…
Med kærlighed og skaberglæde må det kunne lade sig gøre at skabe disse ganske almindelige, ualmindelige hverdage.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.